Oprindelsesland: Kina

Protektion:
FCI

Anvendelse:
Jagthund, vagthund

Klassifikation:
FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser og Schweizer Sennenhunde).
Sektion 2.1 (Molosser af Mastiff-type).
Uden brugsprøve.

Historie:
Denne kinesiske race har eksisteret i århundreder i provinserne ved Det sydkinesiske Hav. Racen stammer sandsynligvis fra byen Dialak i provinsen Kwun Tung.

Helhedsindtryk:
En energisk og kompakt hund, tætbygget og kvadratisk, af middelstørrelse. Rynkerne over skalle og mankeparti, de små ører og det ”flodheste-agtige” næseparti giver en Shar Pei et unikt udseende. Hanner er større og kraftigere end tæver.

Proportioner:
Skulderhøjden er omtrent den samme som kropslængden fra skulderspids til sædebensknude, mest udpræget hos hanner. Afstanden fra næse til stop er omtrent den samme som fra stop til nakkeknude.

Temperament:
Rolig og selvstændig, loyal og hengiven over for familien.

Hoved:
Ret stort i forhold til kroppen. Rynkerne i panden og på kinderne fortsætter nedefter og danner løst halsskind.

Skalle:
Flad og bred.

Stop:
Moderat.

Næse:
Stor og bred, foretrækkes sort, men alle andre farver, der harmonerer med pelsfarven er tilladt. Vidt åbne næsebor.

Næseparti:
Et karakteristisk træk for racen. Bredt fra basis til næsespids, uden at blive smallere udefter. Læberne og oversiden af næsepartiet er godt fyldige. En ”hudbule” (bulge) ved næseroden er tilladt.

Mund:
Tunge, gane, gummer og læber foretrækkes blåsorte. Lyserøde pletter på tungen er tilladt. Ensfarvet lyserød tunge er særdeles uønsket. Hos hunde med ”fortyndede” (eng. ”diluted”) pelsfarver er tungen ensfarvet lavendelblå.

Kæber, bid:
Stærke kæber med perfekt saksebid, dvs at overkæbens tænder tæt overlapper underkæbens, og at biddet ligger vinkelret på kæberne. Underlæben må ikke være så fyldig, at den er til gene for biddet.

Øjne:
Mørke og mandelformede, med et ”skulende” udtryk (scowl). Lysere øjenfarve er tilladt hos hunde med ”fortyndede” (diluted) pelsfarver. Selve øjet eller øjenlågene må på ingen måde være generet af den omgivende hud, rynker eller pels. Ethvert tegn på irritation af øjeæble, blinkhinde eller øjenlåg er særdeles uønsket. Fri for entropion.

Ører:
Meget små og ret tykke, af form som en ligesidet trekant, let rundede ved spidsen og ansat højt på skallen, så spidserne peger ned mod øjnene. De er ansat godt fremme over øjnene, langt fra hinanden og tæt ind til skallen. Stå-ører er særdeles uønskede.

Hals:
Middellang og stærk, vel ansat på skuldrene. Det løse skind på halsens underside må ikke være overdrevet.

Krop:
Hos voksne hunde er hudfolder på kroppen særdeles uønskede, bortset fra partierne ved manke og halerod, som har moderate rynker.

Overlinie:
Falder let bag manken og stiger igen let over lænden.

Ryg:
Kort og stærk.

Lænd:
Kort og bred, let hvælvet.

Kryds:
Ret fladt.

Bryst:
Bredt og dybt, så underbrystet når albuehøjde.

Underlinie:
Hæver sig let under lændepartiet.

Hale:
Tyk og rund ved basis, tyndere udefter og ender i en fin spids. Halen er meget højt ansat – et karakteristisk træk hos racen. Den kan bæres højt og i en bue, i en stram krølle, i en bue over ryggen eller til en af siderne. Manglende eller ufuldstændig hale er særdeles uønsket.

Lemmer:

Forpart:
Forbenene er lige og af moderat længde, med god knoglekraft. Huden på forbenene danner ikke folder.

Skuldre:
Muskuløse, godt tilbagelagte og skråtstillede.

Mellemhånd:
Let skråtstillet, stærk og spændstig.

Bagpart:
Muskuløse og stærke bagben, moderat vinklede, stillet lodret mod jorden og parallelle set bagfra. Rynker på over- og underlår og mellemfod er særdeles uønskede, og det samme gælder fortykkelser af huden på haserne.

Haseled:
Godt lavt ansatte.

Poter:
Af moderat størrelse, kompakte, ikke spredte og flade. Tæerne godt opkrummede. Ingen vildtkløer på bagbenene.

Bevægelse:
Den foretrukne gangart er trav. Bevægelsen er fri og harmonisk, energisk med godt fremgreb og kraftigt fraskub fra bagparten. Poterne er tilbøjelige til at søge ind mod midterlinien, når tempoet øges. Styltet bevægelse er uønsket.

Pels:

Hårlag:
Et karakteristisk træk hos racen: Kort, strid og børste-agtig. Pelsen er lige og står ud fra kroppen, men er normalt mere fladtliggende på lemmerne. Der er ingen underuld. Pelsen varierer i længde fra 1 til 2.5 cm og må aldrig trimmes.

Farve:
Ensfarvet i alle farver undtagen hvid. Hale og baglår har ofte en lysere nuance. En mørkere schattering ned langs ryggen og på ørerne er tilladt.

Størrelse:
Skulderhøjde fra 44 til 51 cm.

Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velbefindende

Alvorlige fejl:
• Afvigelse fra saksebid (som en midlertidig foranstaltning tillades et meget let underbid.)

• Spidst, spinkelt næseparti.

• Plettet tunge (undtagen lyserøde pletter).

• Store ører.

• Lavt ansat hale.

• Pelsen over 2.5 cm lang.

Diskvalificerende fejl:

• Aggressive eller for sky hunde

• Enhver hund, der tydeligt viser fysiske eller psykiske abnormiteter, skal diskvalificeres.

• Fladt næseparti med betydeligt underbid. Overbid.

• Tungen ensfarvet lyserød.

• Underlæben indadrullet, så biddet generes.

• Runde, udstående øjne. Entropion, ectropion.

• Hud, rynker eller pels generer øjets normale funktion.

• Stå-ører.

• Manglende hale eller stumphale.

• Svære hudfolder på kroppen (undtagen ved manke og halerod).

• Pelsen ikke ensfarvet (albino, brindlet, med aftegninger, pletter, black and tan,

sadel-aftegning).

Bemærk:
1) Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
2) Enhver kunstig ændring af en Shar Pei (især ved læber og øjenlåg) udelukker hunden fra konkurrence.3) Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør anvendes i avlen.

DKK’s bemærkninger:

Forhold, der påvirker hundens sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Standarden udgivet af FCI 9. august 1999

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité

FEBRUAR 2015

( NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i APRIL 1999)