Af: Maria Hjort
Kilder:
Cunliffe, C. (2000): Shar Pei, Interpret publishing, pp. 20-21
Hunter, D. (1996): Guide to owning a Shar-Pei, T.F.H. Publications, pp. 20
Nicholas, A. (1997): Chinese Shar-Pei, T.F.H. Publications, pp. 26
Seymour, A. (2015): Shar-Pei, CWP Publishing, pp. 19-20
Thorsjö, A. & Kömüves, E. (2006):En skrynklig kompis, Libra arctic, pp.124-126

Der findes tre forskellige pelstyper hos Shar Pei, hvor de 2 er godkendte (standardiseret).
Karakteristisk for pelsen generelt er, at den skal være kort, stikkende og strid (max 2,5 cm lang), og helst være ”stående” ud fra kroppen og lidt mere flad på lemmerne. Pelsen skal fremstå sund, men uden at være skinnende og blød. Shar Pei betyder ”sand hud”, hvilket refererer til den ru pels, der er karakteristisk for racen. Der bør ikke være underuld, men nogle hunde (især brushcoat) har dog nogen underuld. En Shar Pei der fælder, kan se helt ganske forfærdelig ud eftersom den manglende underuld giver hunden et plettet udseende i ndtil ny pels vokser ud. Det kan misforstås og se sygeligt ud, hvis man ikke ved bedre. Pelsen skal og må ikke trimmes. Uanset hvilken pelstype der er tale om er hvalpepelsen ofte blødere end den pels, der kommer efter første fældning.

Horsecoat (HC)
Horsecoat er den korteste pelstype og den må max være 1 cm lang. Pelsen bør være tæt og strid. Den føles stridere, hvis man børster hunden mod hårene. Ofte kan nærkontakt med en strid horsecoat give en lokal stikken i huden, og hos nogle mennesker med sensit iv hud, udløser pelsen kløe og rødme. Horsecoat er et dominant gen– hvilket betyder, at uanset hvilken pelstype man parrer en horsecoat med, så kommer der statistisk set altid horsecoat hvalpe i kuldet.

Brushcoat (BC)
Bruschcoat er ofte længere end horsecoat, men må max være 2,5 cm lang. Pelsen fremstår blødere end horsecoat, men skal stadig mærkes strid, når man stryger imod pelsretningen. Pelsen skal gerne være tæt, ru og stå ud fra kroppen. Brushcoat nedarves recessivt hvilket betyder, at hvalpene skal have genet fra begge forældre for at få brushcoat.
To brushcoat Shar Pei kan ikke få horsecoat hvalpe sammen.

Bearcoat
Bearcoat er pjusket og lang pels (over 2,5 cm) med en tæthed og struktur, der minder om en Chow Chows pels – deraf navnet ”bear”, som betyder bjørn på engelsk. Mange udtaler fejlagtigt bearcoat som ”beer”- coat, men tænker man på, hvorfor pelstypen hedder som den gør - er det nemt at huske på den korrekte udtalelse.

Bearcoat er ikke godkendt i standarden, da pelsen anses for værende en fejl hos racen. Genet for bearcoat er recessivt hvilket betyder, at begge forældre skal være bærere af genet, og give det videre til deres hvalpe, for at hvalpene får bearcoat. Recessive gener kan vandre i mange led i en stamtavle, og pludselig kan der ved en parring komme et eller flere afkom med bearcoat.
Den lange pels menes at stamme fra racen Chow Chow, der på et tidspunkt blev krydset ind for at øge Shar Pei ́ens genpulje, da der var ganske få eksemplarer af racen tilbage i 60érne og 70 ́erne.

Det er vigtigt at huske på, at bearcoat ikke er en sygdom, men en kosmetisk fejl i forhold til standarden. Desværre anser enkelte opdrættere bearcoat hvalpe som særdeles uønskede, og som en skændsel for racen. Racen har imidlertid mange andre - og langt mere alvorlige - problemer såsom SPAID – også kendt som ”Shar Pei feber”, entropion og hudproblemer.

Alle sundhedsmæssige problemstillinger, der kan påvirke livskvalitet såvel som levetid hos hundene, og som derfor er vigtigere at eliminere. Som familie/selskabshund er en bearcoat ligeså god som en horsecoat eller en brushcoat Shar Pei, men den kan ikke udstilles, da pelslængden er diskvalificerende ifølge standarden.

Shar Pei med bearcoat bør naturligvis ikke bruges i avl og parringer imellem individer, der har givet bearcoat hvalpe, og bør derfor af samme årsag heller ikke gentages. Der findes ingen gentest for bearcoat, men eftersom genet er recessivt må man formode, at en hel del af vores brushcoat og horsecoat Shar Pei er bærere.

Temperament og pelstype.

Det menes i øvrigt, at der hos mange Shar Pei er en direkte forbindelse imellem pelstype og temperament.

Horsecoat Shar Pei ́en går for at være den sande diva, og de primitive træk tilbage til, da racen blev anvendt som jagt - og vagthund skinner ofte igennem. Horsecoat er ofte mere reserverede og vagtsomme, og de ELSKER at solbade (og gerne på sofaen).

Brushcoat er generelt mere ”laid back” end horsecoat Shar Pei ́en, og mange har smidt toppen af racens lidt ”stand offish” natur, og er mere imødekommende overfor fremmede.

Bearcoat Shar Pei har ofte glemt alt om Shar Pei ́ens reserverede karakter, og elsker alt og alle. De er udadvendte og utroligt elskværdige.