Shar Pei ́ens farver
Karakteristisk blå/sort pigmentering i gummer, læbe og mund.(Foto: Maria Hjort)- af Maria Hjort
Kilder:
Cunliffe, J. (2000): Shar Pei, Interpret publishing, pp. 36
Hunter, D. (1996): Guide to Owning a Shar Pei, T.F.H publications, Inc., pp. 14-15
Kömüves, E. & Thorsjö, A. (2006): En skrynklig Kompis, Libra Artic, pp. 127-136
Nicholas, A. (1997): Shar-Pei, T.F.H. Publications, Inc.,pp. 17, 26-28
Shar Peíen findes i mange forskellige farver-helt fra sort til lys creme. Alle ensfarvede hunde–med undtagelse af hvide-er accepteret i forhold til standarden.
Nogle hunde kan være lysere på baglår og ved halen, hvilket er acceptabelt. Flerfarvede hunde eller plettede hunde er derimod ikke ønsket i avlen.
For at overskueliggøre racens farver kan man inddele dem i basisfarver samt fortyndinger af disse (dilute).
GODKENDTE FARVER (STANDARDISERET)
Basisfarver:
Alle basisfarver har blå/sort pigmentering i hud, tunge, gummer, læber og trædepuder.
Kløernes farve kan variere.
Creme
Farven creme kan variere fra lys og næsten hvidlig farve til en abrikoslignende farve.
De cremefarvede hunde har ofte lidt mørkere farve på ører, skuldre og langs ryggen (ål).
Til trods for, at den cremefarvede er recessiv nedarvet, kan den maskere den sorte farve. Det vil sige, at en cremefarvet Shar Pei kan lave sorte afkom, da cremefarven kan hindre , at det sorte pigment bliver synligt. Med andre ord kan cremefarven skjule den sorte. Mange cremefarvede hunde har en lidt lyserød næse, men en sort pigmentering på næsen foretrækkes.
Næsepigmenteringen siger ofte noget om den generelle pigmentering af hunden.
Cremefarvet Shar Pei (Foto venligst udlånt af Nastia Smirnova)
Cremefarvet Shar Pei (Foto venligst udlånt af Lis Folke)
Karakteristisk lysere farve ved skulderområdet og mørkere ål ned langs ryggen på en fawn Shar Pei. (Foto: Maria Hjort)Fawn–Rødfawn–Rød
En af de mest almindelige farver hos Shar Pei er fawn/rød. Den betegnes oftest som enten fawn, rødfawn eller rød, og varierer fra gullig til varm rødbrun farve. Genetisk er det dog samme farve.
Genet er dominant og farven afhænger af mængden af forskellige polygener (der styrer farven og mængden af sorttippede hårstrå) samt af pigmentet feomelamin.
De fleste fawnfarvede hunde har farveforskel med lidt mørkere ål ned af ryggen, lysere områder ved skuldrene samt på bagsiden af lårene. Næsen bør altid være helt mørk.
Et eksempel på en sort Shar Pei med intens sort farve. (Foto Maria Hjort)Sort
Sort er en dominerende farve og generelt skal man parre med en sort hund for at få sort. Undtaget er dog creme, som kan være genetisk sort samt blå og chokolade, der genetisk altid har et gen for sort, og derfor kan disse statistisk give sort afkom, alt efter hvad de parres med. Såfremt hunden er homozygot for farven sort bliver alle hvalpene i kuldet efter denne sorte, uanset hvad der parres med. Sort kommer i flere nuancer, og hvor intens farven bliver, afhænger af mængden af det mørke pigment kaldet eumalanin. Parres der sort på sort kommer der en mere intens farve,
og krydses der med fawn/rød fremkommer mere rustrøde sorte, også kaldet ”Rusty blacks”. Den sorte farve kan også falme med alderen og efter solbadning, så pelsen fremstår mere "brunlig".
En dilute har lavendelfarvet gummer, læber og tunge. (Foto:Anna Thorsjö)Fortyndingsfarver/dilute farver:
En dilute har ingen sort pigmentering noget sted på kroppen. Hud, tunge, gummer, læber og trædepuder er i samme farve, som hundens pelsfarve. Tunge og gummer er lavendelfarvet, og øjnene kan være lidt lysere end hos basisfarverne. Farverne består af mindst et fortyndingsgen-et gen, som bleger alt sort pigment.
Creme dilute. (Foto venligst udlånt af Gabriella Zaro)Creme dilute
Pelsen er samme farve som en almindelig creme, men alt sort pigment er bleget, og de har derfor en rosa næse, lavendelfarvet tunge og lyse øjne.
Chokoladefarvet Shar Pei.(Foto venligst udlånt af Lis Folke)Chokolade
Farven er jævnt fordelt over hele kroppen, næsen lys brun og tungen lavendel. Øjnene lysere end ved fx en sort. Chokoladegenet er recessivt og laves en parring, hvor kun den ene forældre bærer på farven, vil der ikke komme chokoladefarvede hvalpe, men statistisk set sorte hvalpe. Parres to chokoladefarvede hunde derimod, kan det aldrig give sorte hvalpe.
Hvor intens chokoladefarven bliver, afhænger af mængden af eumelanin.
Blå
Den blå Shar Pei har en blå (grå) farve over hele kroppen. Næse, trædepuder og huden er blågrå, og tungen mørk lavendel. Øjnene er lidt lysere end fx en sort pga. dilutegenet.
En blå Shar Pei er reelt en sort dilute (fortyndet sort). Det betyder også, at for at få blå hvalpe, skal man enten parre to sorte hunde eller to bærere af sort. Desuden skal forældrene bære på dilutegenet, for at farven kommer frem hos afkommet.
2. Billeder af eksempler på blå Shar Pei.
3. En Chokolade og en blåfarvet Shar Pei (Foto venligst udlånt af Claudia Träger & Lis Folke.)Lilla
Hvis det blå gen kombineres med en lidt mindre hyppigt forekommende fortyndingsgen, kommer der lilla hvalpe. Lilla er en sølvbrun farve og huden, trædepuder og næse er lyserød/brune, og tungen lys lavendel. Øjnene er som regel lysere end på en blå hund.
Eksempler på Shar Pei med farven lilla.(Fotos venligst udlånt af Margaréta Csobán)Rød dilute (5 point red)
En rød dilute har ingen sort pigment, men har fået navnet ”5 point red” ud fra 5 områder på kroppen, hvor hunden er rødpigmenteret: næsen, trædepuder, øjenkanter, huden og anus. Farven kan variere i intensitet alt efter mængden af pigmentet feomalanin.
Abrikos
Er genetisk samme farve som en rød dilute, men blot meget lys rødpigmenteret.
Abrikosfarvet Shar Pei. (Fotos venligst udlånt af Helene Nilsson)
Abrikosfarvet Shar Pei. (Fotos venligst udlånt af Helene Nilsson)Masker
Mange Shar Pei har mørk maske i hovedet. Masken kan strække sig fra næsen og helt op imellem-og over øjnene. Masken forekommer i 3 farver: sort, brun eller blågrå. Anlægget for maske er dominant, og en hund kan enten være homozygot eller heterozygot for maske. Parrer man en heterozygot for maske med en uden maske, får man statistisk set 50 % afkom med maske, og 50%
uden. Parrer man derimod en homozygot for maske med en uden maske, vil 100 % af afkommet få maske. Selv sorte kan have maske, men det ses ikke phenotypisk hos en sort, da de i forvejen er sorte. Man kan dog se det ved parring med en hund uden maske.
FEJL FARVER (IKKE STANDARDISERET)
Flerfarvet
Flerfarvede Shar Pei er ikke godkendt i forhold til standarden for racen. I nogle lande opdrætter man ligefrem for at få flere farver på hundene ved at krydse andre racer ind over.
De flerfarvede Shar Pei er søde at se på, men skulle de dukke op i et kuld, bør de ikke anvendes i fremtidig avl, og af samme årsag kan de heller ikke udstilles (flere farver er diskvalificerende hos racen).
De flerfarvede er:
*Brindle:
ligner tigerstriber. Mørke striber på en lysere bundfarve.
*Tan/sable:
Farvet som fx en rottweiler eller terrier– men lysere bryst og aftegn omkring øjne og mave. Tan aftegninger kan være i forskellige farver såsom chokolade, fawn og sort.
*Plettede (også kaldet flowered Shar Pei):
Plettede Shar Pei dækker over alt fra enkelte lyse/hvide pletter til roan eller et helt sortfarvet hovedet eller lignende.
*Albino
ORDFORKLARINGER:
Phenotype/fænotype: Et individs fremtoning og/eller egenskaber, såvel synlige (fx køn, størrelse, hår-og øjenfarve) som fysiologiske (fx farvesyn, blodtype).
Genotype: Den genetiske indretning og arv af et individ. Genotypen bestemmer i samspil med miljøet individets egenskaber, den såkaldte fænotype.
Heterozygot: Hvert individ bærer to udgaver af det samme gen, en gen-udgave nedarvet fra moderen den anden fra faderen. "Heterozygot" bruges i tilfælde, hvor det er to forskellige udgaver (AB) af det pågældende gen, dvs. der er en genetisk variation på den ene af udgaverne.
Homozygot: Homozygot bruges i de tilfælde, hvor de to udgaver af genet (fra mor og far) er ens (AA).
Melaniner: En gruppe af sorte, brune og rødlige lysbeskyttende pigmenter.
Feomelanin/phæomelanin: det gule til rødlige pigment.
Eumelanin: det brunlige til sorte pigment.